Spejdernes Lejr 2012

Her kommer der løbende informationer om Ikast gruppes deltagelse på spejdernes lejr

Sidste info

Der er fredag d. 13. juli sendt en mail til alle deltagere. I mailen er der en seddel med den sidste info, en pakkeliste, en aktivitetsoversigt og en badetilladelse.

Hvis ikke du har modtaget mailen ligger de 4 filer også i bunden af denne side.

Kort om lejren

Spejdernes lejr 2012 bliver Danmarkshistoriens største spejderlejr. Der forventes at deltage ca. 35.000 spejdere. Det hele foregår fra den 21. til den 29. juli 2012. Du kan læse meget mere om spejdernes lejr 2012 på deres egen hjemmeside:

http://spejderneslejr.dk/da

Spejdernes Lejr har lavet en folder med praktiske informationer og kort over lejren. Den kan hentes her:

http://2012.spejderne.dk/sites/default/files/file_attachment/lejrkort4.18.pdf

Aktiviteter

Der er to typer af aktiviteter på spejdernes lejr.

Spejderne er allerede tilmeldt boble-aktiviteter. Se oversigten i bunden af siden.

Derudover er der frie aktiviteter, der foregår under hele lejren. De fleste kræver ingen tilmelding. Se kataloget over frie aktiviteter her:

http://sl12.dk/katalog.pdf

Bævere og ulve

Bæverne og ulvene deltager ikke i spejdernes lejr sammen med Ikast Gruppe. Det er der mange grunde til, blandt andet tager de fleste ledere med på lejren som deltagere, og kan derfor ikke have ansvaret for børnene. Derudover ville prisen for at deltage langt overstige hvad vi kan forvente at vores bævere og ulve vil betale.

Der bliver dog mulighed for at ulvene kan komme på besøg tirsdag den 24. juli. Her vil I få en rundvisning på lejren, spise sammen med de andre spejdere i gruppen, og deltage i den store børnefest om eftermiddagen.

Hvis I ikke vil gå glip af denne historiske lejr, er der stadig mulighed for at tage på lejr med familien. I kan tilmelde jer flexlejren, som I kan læse mere om her:

http://2012.spejderne.dk/da/book-overnatning

Bydele og kvarterer

På spejdernes lejr kommer der ca. 35.000 spejdere, som bliver delt op i 5 bydele der hver består af en række kvarterer. Et kvarter består af alle spejdere fra en eller flere kommuner, som skal opbygge en fælles lejrplads og lave nogle aktiviteter sammen. Spejderne i Ikast-Brande har fået navnet Breddegradens Kvarter. Hvis du vil møde nogle af de spejdere du skal bo sammen med til sommer, og følge planlægningen i kvarteret, kan du følge med på vores facebookside:

http://www.facebook.com/spejderikastbrande

Post til spejderne

Skal I sende post til en spejder fra Ikast under lejren, er adressen:

Spejdernes Lejr 2012

Barnets navn

Ikast gruppe

Kortrup - Breddegradens kvarter

Postboks 2012

7500 Holstebro